Mondo integrerer FaktaNet Live i Microsoft CRM
03.10.2008
ByggeInformation/Reed Business Information har i samarbejde med Mondo udviklet
FaktaNet Live integration til Microsoft CRM.
ByggeInformation/Reed Business Information har i mere end 65 år registreret byggeprojekter
i Danmark, og i de seneste 10 år i hele Norden.
Med integrationen til FaktaNet Live bliver byggeprojekterne opdateret hvert kvarter, og nu
kan abonnenterne få projektudbuddene direkte ind i Microsoft CRM. Microsoft CRM stiller en
række salg- og marketingværktøjer til rådighed, som anvender oplysningerne direkte fra FaktaNet Live.
Integrationen betyder, at du som salgsleder hurtigt kan få et overblik over de forskellige projekter,
som din virksomhed abonnerer på. Projekternes salgsmæssige status, beløbsmæssige størrelse og
sandsynligheden for lukkede ordrer, kan nu ses for det enkelte projekt eller på tværs af alle projekter.
Som sælger har du mulighed for effektivt at styre dine aktiviteter på projekter og tilknyttede interessenter,
samtidig med at du hele tiden har et retvisende forecast på dine salgsmuligheder.
I CRM kan du ligesom på FaktaNet Live se projekterne, de forskellige projektdeltagere og deres roller, men du
kan også tage udgangspunkt i projektdeltageren og se de andre projekter han medvirker på.
ByggeInformation/Reed Business Information afholder løbende seminarer i FaktaNet Live. Tirsdag d. 30. september
afholdte vi ”FaktaNet Live i Microsoft CRM kursus” med stor succes og har derfor valgt at afholde dette kursus
igen. Vi demonstrerer integrationen af FaktaNet Live i CRM tirsdag d. 21. oktober kl. 13.00-15.00 hos Reedbusiness
på Frederiksberg. Kontakt os for mere information på telefon 70 13 78 13.
Få mere at vide om, hvordan Mondo kan hjælpe dig med at integrere programmer i Microsoft CRM ved at ringe på telefon
39 13 02 00 eller skrive til tmo@mondo.dk.
Kontakt
os for pris eller mere information.