Job

Resultatorienterede Tele Account Managers til Bygge Information A/S

  • Vil du være en del af en succes?
  • Vil du skabe resultater for din virksomhed og dig selv?
  • Vil du udvikle dig, og vil du være en del af en virksomhed i vækst?
  • Og har du lyst til at have en hverdag hvor du sælger løsninger, som har værdi for andre?
Bygge Information A/S er den førende udbyder inden for deres fokusområde; at have det fulde overblik over byggemarkedet i hele Danmark.

Bygge Informations hovedfokus ligger på at skabe kontakt mellem købere og sælgere af produkter og tjenesteydelser indenfor den danske byggebranche for derigennem at skabe øget effektivitet, højere kvalitet og bedre lønsomhed for alle parter.

Virksomhedens kunder er bla. håndværkere, entreprenører, ingeniører, arkitekter, grossister og forhandlere til byggebranchen.
Bygge Information har kontorer i Danmark, Sverige, Norge og Finland og beskæftiger 250 ansatte. Det danske kontor er beliggende i Rødovre.
Bygge Information i Danmark har 25 ansatte, heraf 7 sælgere. Bygge Informations har en god og positiv virksomhedskultur, der er højt til loftet og virksomheden har ambitiøse vækstmål.

Der søges tre nye Tele Account Managers til kontoret i Rødovre.

Jobbet:

Du vil som Tele Account Manager blive ansvarlig for at sælge Bygge Informations adgang til byggeprojekter i hele Danmark via telefon. Det primære fokus vil være på nysalg, men der vil også være salg til eksisterende kunder.

Du vil få ansvaret for at realisere et selvstændigt salgsbudget, og skal fokusere på at blive kundernes foretrukne partner.

Du vil som Tele Account Manager opbygge og udvikle din egen kundeportefølje. Jobbet indebærer kvalificering af kunder, at du skal sætte dig ind i kundens forretning, problemer/udfordringer/muligheder og rådgive (sælge) om hvordan Bygge Informations løsninger vil optimere kundens virksomhed. Der skal laves tilbud, demoer via web, forhandling mv. som i en almindelig salgsproces. Ordrestørrelsen kan variere en del.
Der er tale om en udpræget hunterrolle.

Der er tale om en stilling, hvor du taler med mange forskellige beslutningstagere, og salget indebærer typisk 2 – 5 samtaler og demo.

Du vil arbejde ud fra virksomhedens kontor i Rødovre.

Der refereres til en ud af to teamledere.

Hvem er du?

Du sidder formentlig i dag i en lignende stilling og har gerne erfaring fra byggeindustrien.
Du har god erfaring fra telesalg, og foretrækkeligt hvor der er solgt tilsvarende ydelser, og
hvor der har været lignende salgsproces.

Du har god forretningsforståelse og kan lide at tale med kunder om deres forretning,
arbejdsgange, deres problemer og muligheder.

Du skal kunne formidle løsningernes værdi for kunden. Og så skal du evne at tale med beslutningstagere.

Som Tele Account Manager har du erfaring med opsøgende salg. Du skal være new business orienteret! Og du har erfaring med btb salg. Du er ligeledes vant til at blive målt på indsatser, aktivitet og resultater.

Vi forventer at du er velfunderet, at du kan arbejde selvstændigt og være planlæggende og opfølgende.

Du kan dokumentere gode salgsresultater!

Som Tele Account Manager er du selvstartende og kan drive og strukturere indsatser og
aktiviteter. Du er energisk, ambitiøs, resultatorienteret, professionel og en stærk
kommunikativ person med god empati. Du formår at arbejde mod både langsigtede og
kortsigtede mål og derved at prioritere dine indsatser, og har både evnerne og lysten til at
skabe resultater.

Du har en frisk, humoristisk og behagelig personlighed, som matcher kunderne og internt i virksomheden, og så forventes det at du er ansvarlig og engageret!

Hvis du vil høre mere, så ring til Malene Hammer på 31 37 63 22.

Send din ansøgning, mrk. ”Bygge Information”, samt CV til:

Hammer Andersen Sales Recruitment & Development
Virumvej 90B
2830 Virum
Denmark
Att.: Malene Hammer

Eller på e-mail til: .img

Hammer Andersen er et innovativt trænings- og rekrutteringshus for sælgere, salgschefer og salgsdirektører.
Vi hjælper med at optimere virksomheder gennem udvikling af medarbejdere og rekruttering af nøglepersoner. Vores lærings- og rekrutteringsmetode er unik. Se hvordan du opnår bedre resultater på www.hammerandersen.com